Pilerensningsanlæg er en spildevandsløsning uden udledning til naturen. Desuden er et pilerensningsanlæg billigt i drift og uden afledningsafgift samtidig med, at piletræerne er dekorative. Måske et pilerensningsanlæg er den optimale spildevandsløsning for dig?
Et pilerensningsanlæg kaldes også for et “pilefordampningsanlæg”, da både spildevand og regnvand fordampes gennem de piletræer, der er planet i pilerensningsanlægget.
Løsningen giver dig et lukket anlæg uden udledning til naturen. Dette gør det til en billig og miljøvenlig løsning, hvor du arbejder sammen med naturen om en bæredygtig spildevandsløsning.
Hvordan virker et pilerensningsanlæg?
Selve pilerensningsanlægget er et lukket bassin, der udgraves og fores med en tyk gummimembran, så spildevandet ikke udledes. Når jorden lægges i bassinet, installeres samtidig et fordelersystem. Ovenpå anlægget plantes piletræer, og det er derfra, magien kommer.
Spildevandet bliver pumpet fra bundfældningstanken ud i fordelersystemet, hvorefter piletræerne optager næring og vand fra anlægget. Efterfølgende vil vandet fordampe gennem bladene – præcis som vi kender det fra alle andre grønne planter.
Det, der ikke fordamper, omsættes af mikroorganismer i jorden. Dermed er spildevandsløsningen et 100% lukket anlæg.
Fordele
Ulemper
Drift
|
StørrelseCa. 200 kvm for en familie RenseklasseFaktaboks*
|
*Alle beløb er vejledende og eksklusiv moms. Den præcise udgift skal beregnes for den enkelte husstand.
Hvem kan bruge pileanlæg?
Hvis du gerne vil have en bæredygtig spildevandsløsning, der er billig i drift, så er et pilerensningsanlæg den oplagte løsning.
Et pilerensningsanlæg kan bruges i alle renseklasser og meget gerne med flere husstande tilkoblet. Et pilerensningsanlæg kræver et areal på ca. 8 x 24 m (ca. 200 kvm) for en enkelt husstand, men man kan med fordel gå flere husstande sammen i et spildevandslaug.
Så kan I også deles om vedligeholdelse og drift, der dog ikke er synderligt krævende.
Drift af pilerensningsanlæg:
- Årlig tømning af bundfældningstanken
- Overvågning af vandstanden i anlægget
- Fældning af pil en gang om året (ca. 10 arbejdstimer)
Det er cirka 1/3 af piletræerne, der årligt skal fældes ved roden. Den pil, du fælder, kan du i øvrigt bruge som brænde eller gratis brændsel, hvis du har et træfyr.
Indrømmet, det er en større opgave at etablere et pilerensningsanlæg, da det er relativt stort og kræver en del gravearbejde. Selve etableringsudgiften bliver dog hurtigt tjent hjem, da driften vitterlig er billig.
Kontakt os i dag, hvis du vil høre mere om pilerensningsanlæg. Klik her og find alle vores kontaktoplysninger samt vores kontaktformular >
Hvad koster et pileanlæg i drift?
I modsætning til mange andre spildevandsløsninger, så er et pilerensningsanlæg fri for statsafgifter. Normalt skal du betale en afledningsafgift for spildevand, men ved pilerensningsanlæg fordamper vandet. Dermed er der ingen udledning til miljøet og derfor heller ingen afgift, der skal betales.
Vedligeholdelse og driftsudgifter til et pilerensningsanlæg er absolut overkommelige:
Driftsudgifter til pilerensningsanlægget*:
- Strøm til pumpen i bundfældningstanken ca. 250 kr. pr år
- Tømning af bundfældningstank ca. 800 kr.
- Spildevandsafgift 0 kr.
*Alle beløb er vejledende og eksklusiv moms. Den præcise udgift skal beregnes for den enkelte husstand.
Med andre ord er der reelt kun eludgifter til pumpen i bundfældningstanken samt en omkostning, når bundfældningstanken skal tømmes.
Derfor skal du vælge et pilerensningsanlæg!
Der er mange fordele ved et pilerensningsanlæg, men helt overordnet synes vi, at de følgende fordele siger det meste:
- 100 % lukket anlæg
- Ingen udledning til naturen
- Billigt i drift / ingen afledningsafgift
- Dekorativt i landskabet
Er du i tvivl om et pileanlæg er noget for dig? Lad os tale om mulighederne for en bæredygtig spildevandsløsning til dit hjem.
Kontakt RN Entreprenør ApS i dag på tlf. 70 22 45 54 eller skriv på info@rn-entreprenoer.dk
- Udgravning
- Fælles anlæg til 13 familier
- Gummimembran
- Foring
- Foring
- Foring færdig
- Bunddræn
- Påfyldning af jord
- Membran gennemføring
- Fordelersystem
- Tildækning
- Det færdige pileanlæg
- Piletræerne
- Det færdige pileanlæg
- Kontrol af vandstand
- Toårige planter